Oh.. Yes.. Hello..

[Deleted]

Klokken havde lige rundet halv fem om eftermiddagen. Diagonalstrædet strømmede som altid med mennesker. Stemningen var positiv, folk smilte, lo og ægtepar gik hånd i hånd. For engang skyld stod solen højt i England. Det var en forholdsvis varm dag, også det kunne tydeligt mærkes på menneskerne som strømmede igennem diverse butikker. Især hos Madam Malkin vandrede folk hele tiden ind.

Et ældre ægte par havde købt sig en is, og fundet sig en bænk hvor de satte sig og snakkede - det var tydeligt at de snakkede om de unge år, hvordan det meste lignede sig selv. Den ældre dame med kryllede gråt hår og en lang kappe på - pegede rundt på de forskellige bygninger. Den ældre mand grinte og kyssede hendes hånd.

Ud fra tusmørkegyden kom en større gruppe mænd gående, de splittede op og gik hver sin retning. Nogle var klassisk slytherin-typer, lidt slikkede og skumle. Imellem var der også nogle som var arrede og så endnu mere ubehagelig ud. Dave dukkede op blandt dem, og begyndte at gå roligt hen af vejen.
Dave var iført en mørk kappe, som dækkede det meste af ham, men synliggjorde hans mørke sko. Han bar på en lille pakke og kiggede op og smilte til det ældre ægte par.

Tusmørkegyden var et spændende sted, man mødte altid nogle kreative sjæle derinde. Folk havde et utrolig spændende syn på livet og andre menneskers liv. Dave havde kommet der siden han var lille og var et kendt ansigt dernede. Han havde mange venner som stadigvæk kom dernede og nogle havde noget information som man kunne bruge.

Dave havde været nede og møde hans gamle ven fra Hogwarts, en lav fyr ved navn Jack. Han var en usling, løste primært opgaver for rige folk, som ikke gad bruge deres tjenestefolk til det.

[Deleted]

Diagonalstrædet.. Det var uden tvivl et af de bedre steder Mattheus kendte til, selvom det ikke var meget han havde af fritid netop til at undersøge disse ting mere. Han var en arbejdsnarkoman og særligt efter han havde gjort det slut med sin forlovede efter faktisk temmelig mange år i forhold.
Solen stod højt og det var faktisk varmt. En perfekt dag for en fridag, som Mattheus i særdeleshed havde tænkt sig at udnytte til fulde. 

Ned af gaden med rolige skridt, kom han gående. For en gangs skyld, havde han været i stand til at smide aurortøjet til fordel for noget mere afslappende bestående af en let skjorte og et par bukser. En enlig mand som kunne gøre med det som han ville, og det var en tanke, som han uden tvivl måtte nyde utrolig godt af. 
Folk var alle vegne. Det var ved at være hen mod sommeren, og folk så frem til den kommende sommerferie, såvel som den eksamen som eleverne havde foran sig. Han kunne jo blot mindes sin egen skolegang på Hogwarts. Dengang hvor alt havde været så nemt. Det var jo lige før, at det var et sted han faktisk savnede at befærde sig. Lyden af de mange stemmer.. de mange familier som var ude i dagens anledning, var noget som selv kun måtte få et smil til at passere hans læber. Han nød det virkelig. Det var rart at se, at der selv på trods af det alvorlige arbejde som blev udarbejdet i Ministeriet, at der endnu var plads og tid til alt det andet - Folk skulle jo også have lov til at more sig.

En kollega længere fremme, var ikke hvad Mattheus så for øjeblikket, da han faktisk gik lidt rundt i sin egen verden. Det var en fantastisk dag, og det var ikke en, som han ønskede at tilbringe derhjemme bag lukkede døre og lukkede vinduer. Nej han ville ud og udfolde sig.. Begå sig socialt for en gangs skyld. Det var han sikker på, ville gøre ham godt.

[Deleted]

Dave havde ofte begået sig rundt i de forskellige områder som mange andre holdte sig fra. Folk så mere casual ud end inde i tusmørketyden. Her ude var folk mere positive og glade, flere stod og diskuterede ude foran quidditch butikken omkring de forskellige hold. Han grinte lidt og bevægede sig med elegante skridt hen ad vejen.

”Sir.” udbrød Dave da han kom tæt på Matthew, han lod blikket på hvile på sin chef og nikkede anerkende til ham. Dave var en af de nyeste inde i korpset under Matthew, men han havde en respekt for Matt og anerkendte ham som en dygtig troldmand. Matthew havde taget utrolig godt imod ham da han blev en del af det.

”Godt at se dem, hvordan har de det?”

Matthew holdte pakken ind til sig og knyttede hånden om det mørkebrune papir som indeholdte hans pakke med information om forskellige mørke objekter omkring i England, eller nogle af dem han kunne have fået opsnappet. Han skulle under alle omstændigheder vise dem till Matthew, men der var ingen grund til at fortælle ham om det nu, da han så fredfyldt ud og havde på ingen måder arbejdstøj på. Derfor tænkte Dave at han skulle nok holde det mere uformelt end formelt.

[Deleted]

Mattheus var ganske vidst ikke leder af korpset, men derimod en af de ældre som havde været på korpset, hvilket han jo faktisk var utrolig glad for. I dag ville han bare nyde en af sine fridage, da der heller ikke ligefrem var særlig mange af dem, kunne man jo sige. Nu hvor det var sagt, så fik han da endelig øje på en kollega. Han sendte Dave et let smil. En af de nyeste på korpset, og han var uden tvivl faldet godt til.. Særligt når han tiltalte ham på denne måde.

"Hr. McGhee," hilste han roligt, da manden gik hen og slog ham let i ryggen. Som var han en kær kollega. Det var noget som selv ikke Mattheus havde noget imod. Efter alt det med Aabra, så var han meget påpasselig og særligt med hans kollegaer. For han ville nødigt ud i det samme endnu en gang. 
Jeg nyder skam min fridag, må jeg sige. En af de få," fortalte han med en rolig stemme, da han igen nikkede i retningen af ham. Han sendte ham et smil. Vejret var godt for en gangs skyld, og det smittede uden tvivl også af på Mattheus. Han var glad og ikke mindst positiv for en gangs skyld, for det skete nu heller ikke særlig ofte mere. "Jeg formoder at De er faldt godt til i Ministeriet?" fortsatte han med en rolig, dog ganske høflig stemme, nu hvor han langt om længe havde muligheden for dette. Ikke fordi at han havde tænkt sig at gøre alverdens ud af det. Lidt social havde vel alle brug for? Og selv Mattheus gik meget op i at have det godt med sine kollegaer.

[Deleted]

Blikket hvilede på chefen, som så ud til virkelig at være i sin egen verden, og man kunne da i den grad se at nød sin fridag. Ja de var sjældne, så det var om at nyde dem når chancen bød sig. Dave forstod godt Mattheus havde valgt at gå en tur i Diagonalstrædet, det var et fantastisk sted - så hyggeligt, masser af liv og glæde.
"En da få.. Er enig.." sagde Dave og måtte jo give ham ret. Der var ikke mange fridage som auror, de fleste timer gik med næsen nede i bøgerne for Daves vedkommen. Hvis han ikke var på arbejde, så læste han op på forskellige cases. Han arbejdede altid over, og blev ofte sendt hjem af chefen, fordi han også skulle sove.

Dave måtte lige sætte foden, da han fik det venskabelige dask i ryggen. Han rømmede sig og svarede
"Jeg nyder at arbejde i ministeriet.. Folk har været modtagelige omkring nye. Hvilket jo er lækkert.." hans tone var høflig og virkede oprigtig begejstret omkring hans erhverv.
"Hvad skal du købe idag?" spurgte Dave nysgerrigt og vendte sig rundt mod de forskellige butikker.

[Deleted]

Glæden ved det Ministerielle arbejde var uden tvivl en af slagsen som Mattheus måtte dele med Dave. Selvom det uden tvivl var nogle lange arbejdsdage og der var rigtig meget at se til, så var det ikke fordi at det gjorde ham noget.. Ganske vidst kun op til fuldmånen kunne man jo så sige. Også selvom det ikke ligefrem var noget som han gik og snakket særlig højt om.
"Du kender det, kan jeg fornemme," sagde Mattheus med et let smil på læben, for løgn var det jo heller ikke. Selv var han uden tvivl glad for at høre at Dave var faldet godt til på korpset. Han måtte jo selv erkende at Matthew som chef helt klart var det bedste af de korps, som måtte være, og det var noget som han måtte stå fast ved. Hans blik gled mod hans skikkelse. Det havde slet ikke været meningen at slå særlig hårdt, men det var vel bare... varulven i ham som gjorde det? 

"Det er jeg virkelig, virkelig glad for at høre, Dave," fortalte han ærligt, inden han vendte blikket i retningen af hans skikkelse igen. Han så sig efterfølgende omkring i området. Der var utrolig mange udenfor, og det glædede selvfølgelig Mattheus at nogen levede uden at egentlig være kendt med det hårde og alvorlige arbejde som blev udført lige under næsen på dem. De skulle egentlig bare vide hvad der egentlig foregik lige omkring dem.
Igen vendte han blikket i retningen af Dave. "Jeg har ikke rigtigt planer om at handle noget, hvis jeg ikke finder noget der er virkelig... interessant. Jeg har overvejet en ny kost i mange tider nu," fortalte han roligt. Han elskede at flyve som han også elskede Quidditch, selvom det ikke var en hobby som han havde haft muligheden for at dyrke siden han havde gået på Hogwarts.

[Deleted]

Mattheus var en interessant skikkelse, der var noget.. Ja nærmest nobelt over ham, han virkede ofte sikker i sine sager og var en erfaren hvilket gjorde - at han var en man lyttede til. Dave nikkede i takt, som han sagde noget og nikkede til en person som gik forbi, et fjernt familie medlem. Hans blik gik over på Mattheus igen. En kost? jamen så det var jo et nemt emne. Han havde godt fået af vide at Mattheus var en fantastisk flyver og en dygtig quidditch spiller. Så det kunne da være skægt, at tage ud og købe en kost med ham.
"Hvis du vil have lidt selskab?" spurgte Dave roligt.

Dave havde aldrig selv været en haj til at flyve, det skyldtes måske at han ikke havde den komplete kontrol over kosten han sidst havde fløjet på. Det kunne være man en dag skulle bede Mattheus om hjælp til at lærer det, han ville sikkert kunne give et trick eller to til en. Ja muligheder var der nok af, folk stod i kø for at lærer fra sig i Aurorkorpset, nogle gjorde i hvert fald.

[Deleted]

Mattheus sendte Dave et let smil. Han kunne godt lide hans personlighed.. En dejlig munter fyr. Dem var der uden tvivl mangel på, hvis han endelig skulle sige det. Han betragtede sig roligt af manden. Quidditch havde jo altid været en glæde for ham, og en hobby som han altid havde gået utrolig meget op i siden han havde været skoleelev og det havde han aldrig mistet.
"Selskab vil nu heller ikke gøre mig noget. Du er jo også ny på korpset.. Og det kunne være rart at finde ud af lidt mere," pointerede han med et smil på læben. Han blinkede til ham. Det kunne godt være at Mattheus ikke var så gammel og havde ryet for at være en af de største drengerøve på Aurorkorpset, også selvom han måtte erkende og stå fast ved, at det måtte være anderledes nu, og det var noget som faktisk også måtte passe ham selv ganske fint.

Mattheus vendte blikket roligt ned af gaden og med en tænksom mine. Kvalitetsudstyr til Quidditch lå lidt længere nede, og det var selv en butik som han ikke havde besøgt i årevis. Igennem den sidste tid, havde han nu bare haft så meget andet i hovedet og i tankerne, at han ganske enkelt ikke havde haft tiden til at gøre det. Tungen strøg han let over sine læber. "Jeg ved ikke.. Du har ikke noget du skal nå? Jeg kunne nu godt bruge en god og kold ingefærøl først," sagde han endeligt. Han havde jo trods alt fri, og det var noget som han havde tænkt sig at nyde i fulde drag!

[Deleted]

Dave vidste han måtte få et forhold til de forskellige kollegaer han havde, eller bare nogle af dem. Du kunne ikke lege 'palle-alene-i-verden' som Auror. En ingefærøl, tjo det lød ikke som nogen helt dårlig idé. Det kunne de da sagtens - det tegnede sig faktisk til at blive en helt skøn da, men en masse hyggelige timer sammen med Mattheus. Positiv at han også ville lærer Dave at kende.
"Du viser bare vej" sagde Dave og løftede armen og gjorde gestus til han blot kunne begynde at bevæge sig hen imod hans mål.

Det var en fornuftigt ting, at få sig en øl - det var også en god måde at lære hinanden at kende på, lige bryde den værste tavshed over en lille ingefærøl. Så det var umiddelbart en god idé Mattheus havde fået.
Daves blik hvilede på ham, og kørte en hånd igennem det pjuskede hår. Solens stråler ramte blidt hans ansigt, og han nød i særdeleshed sådan en solskins dag.

[Deleted]

Mattheus vidste at man var nødt til at gøre en indsats for at komme ordentlig ind i klikken. Det var nok det eneste problem der kunne være med de korps: Folk kendte hinanden så godt, at nye kunne have svært ved at følge med. Det var noget som Mattheus uden tvivl forsøgte at gøre noget med, og derfor havde han slet ikke noget imod at være så åben overfor Dave som han var lige nu, og faktisk bød ham på en Ingefærøl. Nuvel.. Det kunne umuligt blive værre end Aabra, som direkte havde forsøgt at få ham afsat som Auror på baggrund af hans tilstand som varulv.. Det var faktisk ikke noget som han kunne gøre det mindste for!

Mattheus smilede ganske tilfreds. Det var en rolig dag i strædet, så det var jo egentlig et ganske fint tidspunkt at gøre sådanne ting på. Der var nemlig ikke noget der indikerede at der skulle ske noget lige om det næste hjørne. "Glimrende!" sagde han sandfærdigt, inden han gjorde et nik med hovedet ned af den ellers så travle handlegade. Den Utætte Kedel var i det fjerne, så der kunne de jo gå ned. Ikke et ganske kendt sted som sådan, men mere luset og lusket.. men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han skubbede dørene op. Der var forholdsvis mange derinde, men det var jo ikke noget som kunne komme bag på nogen. "Vi kan sætte os her.. hvis vi finder et bord," sagde han med et let smil.

[Deleted]

Aurorkorpset var utrolig tæt, og Dave mente også det var en fornuftigt ting at være. De blev sendt på missioner sammen og måtte derfor jo kende hinandens styrke og svagheder. Så han havde kunne mærke siden han kom ind, at folk var meget sammen tømret i gruppen. Han var helt ny og havde derfor ikke det store forhold til nogle af dem. Dave klørede sig på hagen og fulgte med raske skridt efter Mattheus. Diagonalstrædet var stadigvæk godt proppet med hekse og troldmænd. En gruppe af unge løb forbi dem, og stilte sig op ad quidditchbutikken og pege og diskuterede. Dave huskede selv hvordan han også gjorde det som barn, indtil han fandt ud af flyvning ikke var så meget ham.

Blikket faldt på den utætte kedel, hvor de bevægede sig imod. Et luset og lusket sted, men der var ofte venlige og høflige mennesker. Der var som regelt meget afslappet og folk hyggede sig blot. Han vendte blikket mod Mattheus og nikkede, hvorefter han fandt et sted at sidde.
"Vi kan sidde her.." sagde han og tog en stol ud og satte sig.

[Deleted]

Flyvning og Quidditch havde altid været en glæde og en befrielse for Mattheus, og selv han måtte i sandhed elske at komme op i luften, og mærke vinden i håret og mod hans ansigt. Det var uden tvivl en sand befrielse, når det endelig var på den måde, velvidende om, at der nok ikke var særlig mange som delte den fascination med ham.
Det var uden tvivl vigtigt, at man lærte sine kollegaer at kende, og dette var bestemt ikke noget undtag. Mattheus var uden tvivl også meget nysgerrig efter at finde ud af hvem denne Dave var. Han var jo forholdsvis ny på korpset, og derfor ønskede han også at lære ham lidt at kende. 

Stedet var proppet med mennesker, og alligevel formåede de at finde et lille bord? Det passede uden tvivl Mattheus ganske udmærket, hvis han selv skulle sige det, så han søgte med derhen, hvor han selv tog plads. Han vendte sig mod Dave og med et smil på læben. For nu var han faktisk i et rigtig godt humør, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. "Så Dave.. fortæl mig lidt om dig selv. Du er jo ganske ny," sagde han roligt. Hvis han skulle kunne stole på manden, ville han jo gerne vide hvad han var for en underlig en. 

[Deleted]

I aurorkorpset havde de fleste en form for kendskab til hinanden, troskab kom trods alt ikke af sig selv - trods man skulle tro det omvendte, taget i betragtning af deres erhverv. Dave havde aldrig haft brug for en makker eller en gruppe som kunne hjælpe ham. Han havde altid været alene i sin hær, men nu var det nyt og omvendt. Han var en del af en gruppe, som sammen skulle udgøre noget større. Nogle bedre troldmænd end andre, men hver især havde de deres force. Sammen var de en helhed.
Dave så op og på Mattheus, og ned på bordet. Et simpelt træbord, med et askebæger og et stearinlys - stolene var også simple. Dave satte sig på stolen, og stilte sin pakke på den tredje stol som var der. Han rodede lidt i sin lomme og fandt sin pung frem og lagde på den bordet. Efterfulgt af en pakke smøger og en zippolighter.

Fortæl lidt om dig selv, spurgte Matt... Hvad var der at fortælle? fuldblod? hvem hans forældre var? hogwartstiden? Dave blev lidt i tvivl og så på Mattheus. Det endte med at han slyngede det hele ud på en gang.
"Jeg hedder David McGhee, men har aldrig brugt David, men udelukkende Dave.. Kommer fra en fuldblodsfamilie - min far var auror og min mor er forfatter. Gik på Slytherin på Hogwarts. Bor i London.." sagde han og lod sin ene finger skrabe hen af bordet. Han nævnte intet om at være slangehvisker, det kunne blot få de forkerte tanker rundt omkring.. Han så op på Matt og smilte. Han vidste egentlig heller ikke hvad han syntes om Slytherin.

[Deleted]

De små personlige ting, var det der skabte det nære bånd på Aurorkontoret, og det var uden tvivl vigtigt, at man havde kollegaer, som man virkelig følte, at man kunne stole på, og det var det som Mattheus gerne ville. Han ville gerne stole på denne mand, også nu hvor han var ny, men dem skulle der selvfølgelig også være plads til. Han sendte ham et roligt smil, idet de havde sat sig, også selvom han fiskede cigaretter og en lighter op og lagde på bordet. Selv røg Mattheus ikke.. Han synes det var en forfærdelig uvane. Men det måtte folk jo selvfølgelig selv om.
Ved Daves ord, lyttede han opmærksomt. "Lyder meget interessant," fortalte han, inden han let lænede sig tilbage. Armene lod han roligt falde over kors. En fuldblodsryger? Dem så man godt nok heller ikke særlig ofte i disse tider. Folk gik skræmmende meget op i blod. "En slange og en løve sidder nu ved samme bord.. Se, det er jo faktisk muligt," pointerede han med en drillende stemme. Selv var han aldrig som sådan gået op i det.. Der var kun enktelte individer, som han med hånden på hjertet, kunne sige at han slet ikke kunne holde ud. "Sjovt.. jeg mindes dig slet ikke under skoletiden.. Jeg må virkelig have været i min egen verden," tilføjede han drillende. Der var jo ikke mange år som skilte dem trods alt.. De havde jo gået i skolen på samme tid.